Teoretisk komparativ øvelse

Vi er begyndt at arbejde med et nyt emne i billedkunst, som er kroppen. Vi har arbejdet med de tre gratier, som dette indlæg kommer til at omhandle. Det som vi er blevet bedt om, er at sammenligne Blöndal og Rubens´ maleri "De tre Gratier".

Peter Paul Rubens "De tre Gratier", 1640

Dette maleri fra 1640 af Peter paul Rubens, er malet i barokken, som kan ses ved kvindernes frodige former på kroppen. Farvebrugen på billedet er meget jordfarver, som giver os et tydeligt fokus på de tre gratier (kvinderne), da de er fremhævet ved hjælp af en lys farve, i forhold til andre elementer i billedet.
Kvinderne på billedet står i naturen, og de har en meget naturlig/realistisk nøgenhed.
Kvinderne fremstilles meget guddommelige på billedet, pga oplysningen af dem.

Stefan Bløndal "De tre Gratier", 1980-erne

Her ses Stefan Bløndals maleri fra 1980'erne.
På dette billede er farvebrugen mere "aggressiv", da det er meget iøjenfaldende farver som er brugt, som de tre primærfarver (blå, gul og rød) også den sekundærfarve (grøn).
Kvinderne på billedet fremstilles meget vulgært.




Selv om de tre kvinder på begge billeder, egentligt forestiller de samme, er malerierne meget forskellige. De tre kvinder er "skønne", og de er tidens "perfekte" krop. Men perioden billederne er malet i har en afgørende faktorer, fordi kropsidealet har ændret sig. Datidens kropsideal (billede 1) var meget naturligt og frodigt, hvorimod nutidens kropsideal (billede 2) er kvinderne tynde, men med kropsfaconer, altså det næsten uopnåelige.
En anden forskel som er på billederne, er tydeligt farvebrugen fra kunstnernes side. Rubens billede er meget realistisk og naturlig, som giver os en rolig og statisk stemning. På Bløndals maleri er det meget kraftige og iøjenfaldende farver, som for mig virker dynamisk og uroligt.

Kropsideal

Ved krops ideal tænker jeg på hvordan medierne påvirker os til hvordan vi "skal" se ud, altså det perfekte. Ved piger er det perfekte til, at vi alle skal være tynde. Ved drenge er krops idealet, at de skal være trænede/muskeløse. Modeller/barbie i reklamerne påvirker os, med deres naturlig uopnåelige kroppe. Jeg synes at krops idealet burde være mere realistisk.

Farver (opsummerende teoretisk analyseøvelse)

Jeg har valgt at analyserer dette billede.

På billedet ses en engel klædt i gul/guld og jomfru Maria. De er placeret i en form for bygning, hvor man bagved bygningens søjler kan se naturen/landskabet. 

Englen har en guld kjortel på, som i perioden symboliserede himmelsk glans og hellighed. Den blå farve symboliserede dengang høj status, himlen og åndelighed, desuden tro og tillid. 

Jeg synes, at dette billede er rigtig spændende, og der er rigtig mange ting at tage fat på. Dette billede har klart farvesammensætning, som virker harmoniske. Kunsteren har tydeligvis brugt alle 3 primær farver (gul, rød og blå), desuden er der tertiære farver som grøn i f.eks. baggrunden/landskabet og også på tæppet (midt/højre på gulvet). Den grønne farve symboliserer den jordiske ladning, og virker beroligende. Der er desuden brugt farver fra jordpaletten, ved f.eks. bygningens søjler. Der er benyttet brækkede farver, og ændring i valør gennemgående i maleriet, som er gjort ved tilsættelse af den akromatiske sort eller hvid. 

Der er brugt konstrastvirkning ved hjælp af komplementærfarverne rød og grøn. Dette skaber en form for rum, da den røde farve er brugt på englens vinger og på jomfru Maria´s tøj, som står i kontrast til den grønne natur i baggrunden. Desuden skabes der rum vha farveperspektiv, som tydeligt ses ved de grønne bakker, hvor der bagved ses en lyseblå himmel. Det virker som om at baggrunden er meget langt væk, så dermed ses der dybde i billedet. 

1.

Farver (symbolik / betydningsanalyse)

Til denne lektion, skulle vi tage et foto af en genstand som var en af de 3 primær farver, og ligge det ind i sort hvid. Jeg har valgt at tage et billede af rødekors symbolet. Beskuren vil hurtigt kunne gennemskue at det er den rødlige farve som symbolet er, da det er et internationalt symbol, som alle kender. 

Jeg tror at opgaven vil være en del svære, hvis jeg skulle vise en sekundær eller tertiærfarve. Det tror jeg, da man plejer at fremhæve primærfarverne mere fordi de er mere iøjenfaldende. 

Farver (Ittens farveteori)

Vi har i billedekunst arbejdet med et kunstværk. Vi fik hver i ser uddelt en brik af billedet, som vi skulle male.
Her er hele vores billede sammensat:












Her er min del af kunstværket:

Jeg synes det var en utrolig spændende og anderledes opgave at få stillet, specielt efter at have arbejdet med farve-teori. Det var rigtig godt endelig efter teorien bag Ittens farvecirkel, at selv prøve at arbejde sig frem til kontraster ved hjælp af primærfarverne og de 2 akromatiskefarver. Det gav mig en klar bedre opfattelse af farverne at bruge dem i praksis, men det var dog udfordrende at ramme de helt rigtige nuancer præcist. 

Finding the body - Tintoretto 1548

Jeg har valgt at sammenligne mit eget værk med Tintoretto´s "Finding the body" fra 1548. På min egen brik er det klart de 2 primærfarver blå og rød, den akromatiske hvid og den sekundære grøn som er de dominerende farver i mit værk. Dog er det forskellige nuancer/brækkede farver som er brugt meget. Mit værks farver virker meget iøjenfaldende og meget "glad" fordi det er friske farver.

Min brik er meget modsat til Tintoretto´s billede, da de dominerende farver i hans billede er jordfarver/brune nuancer med forskellig valør. Han har også en tydelig primær farve som indgår, nemlig rød, og den sekundære orange. Hans værk er meget dystert pga brugen af de mørke farver fra jordpaletten.

Kort fattet så er der en stor forskel på min brik og Tintorettos kunstværk, da farverne er vidt forskellige. 

Jeg har oplevet denne øvelse som rigtig spændende. Det var dejligt efter alt teori arbejdet, endelig at få lov til at benytte farve vidnen i praksis. Jeg synes dog at det var en del udfordrende, at være bundet på den måde, da jeg som person er meget perfektionistisk. Jeg synes dog opgaven var med til at udvikle mine kompetencer til det bedre, pga udfordringer med at skulle genskabe værket. 

Impressionisme-fotoøvelse

Vi har skulle tage billeder, af det samme sted i et par dage, for at se på hvordan lyset påvirker farverne i et foto. Her er mine billeder:

27/09 kl. 13.49

Dette billede er taget ved middagstid. Der var kun få skyer på himlen og solen, som er vores lyskilde, havde derfor let med at komme i gennem. Det påvirker derfor med at farverne er meget lyse og der er meget skarpe kontraster i billedet.

27/09 kl. 17.02

Dette billede er taget blot 3 timer senere. Man kan tydelig se en forskel på de 2 billeder. I forhold til det andet, er der færre skyer og dermed mere lys. Det påvirker igen her, til at farverne er super lyse og kontrasterne er meget skarpe. Jeg synes dette billede giver en form for glæde og varme pga farverne. Man kan desuden se en slagskygge på græsset fra højre side mod venstre, fra en flagstang.

28/09 kl. 18.22

Dette billede er taget ved aftentid. Skyerne dækker himlen helt til, og dermed kan solen ikke skinne ligeså kraftigt i gennem. Man kan se at der ikke er nogle områder, som er specielt oplyst af solen, og det mest lyse i billedet er de hvide/lysegrå skyer. Farverne her er en mellemting mellem lys og mørk. Jeg synes det er lyst pga skyerne, men det er klart mørkere nuancer end billedet før.

29/09 kl. 06.42

Dette billede er tage tidlig morgen. Solen er endnu ikke stået op. Her kan vi se at lyset påvirker farve nuancerne i et billede. Pga solen ikke er stået op, er nuancerne meget mørke med diffuse kontraster. Man kan se den mørkeblå himmel, også kan man ane genstandene i en meget mørk/dyster farve nuance.

29/09 kl. 19.14

Dette billede er taget ved aftentid. Det er tydeligt at se at solen er ved at gå ned, og at det medfører de mørkere nuancer. 

30/09 kl. 16.01

Dette billede er taget ved sen middagstid. Himlen er fyldt med helt hvide skyer, som gør det svært for solen at komme i gennem, men de giver alligevel en form for lys i billedet. 

1/10 kl. 16.41

Det sidste billede er taget dagen efter, igen ved sen middagstid. Hvis man sammenligner det med billedet fra før, kan man se at dette er en del lysere pga påvirkning fra solen. Skyerne er ikke ligeså tykke som før, så solen kan med lidt besvær komme i gennem. Det gør dette billede, efter min mening, meget efterårsagtigt, med farverne i billedet, specielt fra græsset og bladene.  

Lys/skygge tegninger

Vi har arbejdet med lys og skygge i billedkunst.
Vi startede med at skulle tegne et objekt på et stykke hvidt papir, med lyskilde fra solen (som tydelig ses at komme fra højre side).
Vi skulle fokusere på skyggerne på objektet. På selve objektet kan egenskyggen ses, dog mest markant på venstreside af objektet. Der kan også ses en smule egenskygge i toppen af objektet i højre side.
Desuden er slagskyggen også meget tydelig til venstre for objektet, da lyskilden fra højre gengiver objektet.
Ved hjælp af en lyskilde, skabes egenskygge og slagskygge som er med til at danne en 3D effekt. Ved at man kan se lysindfaldet og skyggerne der dannes derved, skabes en slags rum i en tegning. Også slagskyggen hjælper ved at den gør tegningen mere realistisk.





Vores anden opgave var at tegne et andet objekt på et stykke sort papir ved hjælp af et stykke hvidt farvekridt. Vores lyskilde til denne kom udelukkende kun fra et stearinlys, som kom for venstre side.
Her skulle vi fokusere på at tegne udelukkende de oplyste områder.
På objektet som er tegnet ses det tydeligt, at der kun er oplyst der hvor lyskilden har lyst fra. Forsiden (altså venstre side) er tydelig oplyst og ellers er det kun en lille del af toppen som oplyses.
Her skabes 3D effekten ved indtegningen af de oplyste områder.

Dybde i et billede

Vi har nu lært en del om billede analyse og det at skabe dybde i et billede. Derfor er vores opgave at vælge et billede og analysere det med vores fagbegreber, så vi kan forstå de nye udtryk. 

Det maleren har gjort her for at skabe dybde i billedet er overlapning, repoussior og gradienter.
























Overlapningen kan ses ved at nogle af menneskerne i forgrunden overlapper hinanden.















Repousoiren i billedet er også tydeligt, da nogle objekter skubbes bagud i billedet. Et f.eks. er nogle af mændene i billedet, som virker betydelig mindre i forhold til nogle af de andre, netop fordi de er blevet "skubbet bag ud" i billedet.

Der er også brugt linære gradienter i billedet, som ses ved at de ensartede former formindskes.













En sidste ting som er i billedet, er en ting vi har arbejdet med før. Det er perspektiv mht at finde forsvindingspunktet i billedet ved hjælp af endevæggen og orthogonalerne.


En ting jeg synes der er spændende/bemærkelsesværdigt i billedet her, er at forsvindingspunktet faktisk ligger på manden i forgrundens hånd.

Perspektivtegning

I dag lød overskriften på perspektivtegning. Vi skulle placere os på en gange og begynde at prøve at tegne det i perspektiv. Tegningen er ikke færdig!

Jeg startede med at tegne min horisont linje og derefter skitsede jeg endevæggen op.
Jeg valgte at placere mig lidt til højre fra midten af gangen, derfor ligger mit forsvindingspunkt en smule til højre.
Derefter tegnede jeg de orthogonale linjer, som går fra forsvindingspunktet og igennem hjørnerne af endevæggen. Jeg tegnede så dørene ind, ved hjælp af hjælp linjer og blyantstricket. Blyantstricket er hvor man holder blyanten ud i strakt arm, lukker det ene øje og måler efter hvor meget det fylder i forhold til blyanten.

Jeg synes det var en udfordrende opgave at lave/påbegynde denne perspektivtegning, da det er noget nyt at prøve.

Øvelsen har givet mig et godt indblik i hvordan tegneteknikker udnyttes af kunstere. Det er en enkelt men smart måde at skabe dybde i billederne.

Næste gang skal jeg have tegnet dørene og billederne på tegningen. Jeg glæder mig til at få tegningen færdiggjort næste gang.



NÆSTE GANG:

Her er min færdige tegning. Jeg fik afsluttet det med at tegne de sidste døre ind, dørkarme og billede på væggen.

Rumteori øvelse

Vi har i dag arbejdet med billeders virkemidler.

Vores opgave var så at vælge det billede som vi synes der beskriver de forskellige virkemidler bedst. Billedet skulle også være det hvor vi har fået den bedste forståelse for fagbegreberne,

Jeg har valgt billedet Bjergbestiger, da mange af virkemidlerne indgår her.

Caspar David Friedrich, Bjergbestiger (1818)

På dette billede ses en mand stående med ryggen til på et klippefremspring. Han har en en sort frakke på og en stok i hånden. Han står og kigger ud over et landsskab, men det hele foran ham er dækket af skyer/tåge. Farverne i billedet er meget mørke i bunden af billedet med de brune/sorte nuancer, men det bliver lysere op af i billedet. Manden og klippekanten han står på danner sammen en trekant.
Maleren har valgt at fokuset er på bjergbestigeren, da hans sorte frakke skiller sig ud fra de brune/hvide nuancer. Der er lavet repoussoir, ved at bjergene er skubbet i baggrunden og bjergbestigeren er taget i forgrunden. Derudover er der også optiske gradienter i billedet, da der er "udvisket baggrund". Med det menes der er skyerne/tågen, danner en slags udvisket baggrund, så alt i forgrunden er sat i fokus og der bliver skabt rum i billedet. Der er også tyde overlapning, f.eks. ses det ved bjergbestigeren og klipperne.



Jeg synes at billedet er overvejende statisk, trods at der er en trekantslinje i billedet. Jeg synes at der er en rimelig ligevægt i billedet, både med klippen men også baggrunden. Manden er også placeret midt på klippen, så det danner en klar ligevægt. 

Dynamiske- og statiske collager

Vi har i billedekunst arbejdet med dynamik- og ro collager. Her er mine 2 selvlavede collager.


Den første her er min rolige/statiske collage. På collagen ses et orange træ med en blå top som bladene. Træet er gjort "levende" og eventyrligt ved hjælp af de 2 grønne æble øjne. Collagens farveudvalg er meget i øjenfaldende farver, så det er mere friskt at se på.
Man kan se at collagen er statisk da der er overvejende vertikale og horisontale linjer og da der er en tydelig ligevægt i billedet.

Den anden collage er mit mere urolige/dynamiske collage. På collagen ses en grøn trekant, en orange cirkel, fire små blå blade og en bølget lilla linje diagonalt igennem collagen. Igen her er collagens farver iøjenfaldende, da brugen af farvekontraterne er hvad jeg vil karakterisere som "friske farver".
Man kan se at collagen er dynamisk da der er overvejende diagonale linjer og der ikke er ligevægt på collagen.

Tableau vivant

Vi har lavet en øvelse, som hedder "tableau vivant", hvilket er et fransk udtryk for "levende billede". Vi skulle genskabe 2 kendte billeder i grupper af 6.

Vi har genskabt:

Pablo Picasso - gøglerfamilien (1905)

Dette billede er statisk billede. Det kan ses da der er overvejende horisontale og vertikale linjer i billedet. Et statisk billede er meget roligt i forhold til et dynamisk, og virker meget mere overskueligt for øjet at se. 

Vi fik også til opgave at mærke efter, hvilken følelse vi stod med ved opstillingen. Ved dette statiske billede blev min gruppe og jeg enige om, at det føltes som en rimelig naturlig opstilling.

Rembrandt van Rijn: Samson Blindes (1636)

Dette billede er tydeligt et dynamisk billede. Det ses på alle de overvejende diagonale linjer. Billedet er meget rodet at se på, både pga de mange diagonale linjer som skabes af menneskerne på billedet, men også fordi der sker så meget på billedet. 

På dette dynamiske billede, blev vi hurtigt enige om at det var et meget opstillet billede. Vi var alle meget anstrengt i de situationer/måder vi skulle være på.

Mit selvportræt

Jeg hedder Camilla Rosgaard Birch, og jeg går på Herning gymnasium i 1.Y. Jeg har lavet denne blog i forbindelse med faget billedkunst, hvor jeg løbende vil dele vores opgaver på.
Den første opgave var at tage et iscenesat selfie, som viste os, på den måde vi gerne vil have, at folk opfatter/ser os på.
Jeg har valgt taget en selfie til en danseturnering, hvor man i baggrunden kan se dansebanerne og min søster som ligger helt udmattet. Det er der en grund til, da hun er min personlige træner.

Det siger noget om mig som person fordi jeg danser og går meget op i det, og det viser også at jeg er en ambitiøs person. Når jeg sætter mig et mål, når jeg det også, også med dansen. 

Det hænger rigtig godt sammen med portrætgenren i dag, da man gerne vil ses i sit bedste og at folk kan lide en udefra.