 |
| Her kan prismen på musseet ses udefra, og dens enorme glasfasade, som giver lys. |
På museet følte jeg mig bedst tilpas nede i prismen. Efter at have været i den runde del af museet, hvor akustikken var dårlig og utrolig forstyrrende for oplevelsen, var det rart at komme ned i prismen, hvor man følte at man kunne tale frit. Desuden gjorde det store trekantede vindue meget for belysningen, og rummet blev dermed åbnet op. Det er utroligt hvad belysning kan gøre, da det jo egentligt er et rum under jorden, som normalt ikke er så behagelige at befinde sig i.
 |
| Her kan prismens glasfasade ses indefra. Dette billede kan danne indtryk af hvor meget lyset udefra egentligt giver indvendigt. |
 |
| Her kan noget af Aulaens enorme glasfasade ses. |
Jeg føler jeg mig specielt godt tilpas 2 steder: 12-gangen og i aulaen.
På 12-gangen synes jeg, at arkitekturen er lavet fantastsk godt. Gangen er meget smal og rimelig lukket, men den virker stadig behagelig grundet den enorme mængde af lys som kommer ovenfra. .
I aulaen føler jeg mig godt tilpas, selvom at rummet er meget stort. Jeg synes personligt at det er et meget inspirerende rum. Selvom at aulaen er et stort rum er akustikken ikke dårlig, og rummet er meget behageligt pga den store glasfasade som er ud til Grønnegården.
Gymnasiet minder mig selvfølgelig om et rituelt rum, nemlig et bibliotek, da der er god grund til læring, fordybelse og arbejdsproces.
Gymnasiet minder mig selvfølgelig om et rituelt rum, nemlig et bibliotek, da der er god grund til læring, fordybelse og arbejdsproces.
