Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 6)

Vi har i dag færdiggjort vores eksamenprojekt. Vi startede med at male sokkelen over én gang til med sort dækfarve, så træfarven ikke kunne ses igennem. Derefter klipsede vi de 3 piger fast på sokkelen med en klipse-pistol. Her blev vi nød til at gøre det om et par gange, da vi ikke synes at de stod præcis som De tre gratier gør på det originale billede. Vi ville gerne tydeliggøre vores parafrase, ved at de står på den præcis samme måde.

Til sidst ville vi prøve at få sokkelen til at gå i ét med de tre. Derfor lagde vi ostevoks på sokkelen, så det ligner en jordbund. Vi synes dermed at vores projekt er blevet som vi forventede og vi er tilfredse.

Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 5)

I dag har vi færdiggjort de tre skulpturer helt. Vi har påbegyndt deres sokkel som vi først har malet sort. For at tydeliggøre parafrasen til de tre gratier, vil vi bygge natur op af ostevoks fra vores sokkel. På den måde vil naturen gå i ét med de tre skulpturer, og de bliver forbundet med sokkelen, i stedet for at sokkelen bare fungere som en understøttende flade, altså den bærende del skal gå i ét med resten.

Næste modul vil vi koble de tre piger til sokkelen og vi vil opbygge naturen af ostevoksen.

Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 4)

I dag fik vi næsten færdiggjort vores tre ostevoksskulpturer. Næste gang skal vi glatte dem lidt mere ud, og prøve at gøre dem lidt mere naturlige. Desuden mangler vi at få de sidste former på den midterste (den tykke) af skulpturene. Vi skal desuden næste gang finde ud af hvordan vi tydeliggøre parafrasen til De tre gratier, ved at lave en understøttende flade til dem. 

Dette er den handicappede. 

Dette er den tykke.

Dette er den tynde.

Her prøver vi at holde det tre sammen,
på den måde vi ønsker dem. 

Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 3)

I dag kørte vi videre med vores 3 ostevoks skulpturer. Vi har nu fået påbegyndt med ostevoksen. Vi vil prøve såvidt muligt at være færdig med at lægge ostevoksen på næste gang, så vi de sidste par gange kan fokusere på at glatte ostevoksen ud og dermed gøre dem mere naturlige og selvfølgelig lave et sokkel.

Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 1+2)

Vi har i dag besluttet os for, at vi gerne vil arbejde med "De tre gratier" af Peter Paul Rubens, som er et smukt maleri fra barokken. Vi har besluttet os for at lave en parafrase som omhandler "det nutidige menneske og dets identitet".

Her ses vores skitse. Vi vil arbejde omkring kropsidealet. I barokken var kropsidealet som kvinderne på Peter Paul Rubens maleri. I dag er idealet kort sagt, at være tynd og med store bryster. Kropsidealet er for mange mennesker svært at nå. Men vi synes ikke der burde at være en ideel krop. Vi lever i en verden hvor alle er forskellige, så vores parafrase er med 3 forskellige menneskekroppe, som er vidt forskellige, men perfekte på deres måde. En tynd/høj, en tyk/lille og en handicappet. 

Vi har arbejdet videre med ideen, og vil fuldføre det som tre sammenhængende skulpturer. 

Vi begyndte på at lave "skelettet" til de tre skulpturer i ståltråd, så vi næste gang kan begynde på ostevoksen.

Dannelsens Rum - Det Rituelle Rum

Registrering af Herning Gymnasium og Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum.

Her kan prismen på musseet ses udefra, og
dens enorme glasfasade, som giver lys.

På museet følte jeg mig bedst tilpas nede i prismen. Efter at have været i den runde del af museet, hvor akustikken var dårlig og utrolig forstyrrende for oplevelsen, var det rart at komme ned i prismen, hvor man følte at man kunne tale frit. Desuden gjorde det store trekantede vindue meget for belysningen, og rummet blev dermed åbnet op. Det er utroligt hvad belysning kan gøre, da det jo egentligt er et rum under jorden, som normalt ikke er så behagelige at befinde sig i.

Her kan prismens glasfasade ses indefra.
Dette billede kan danne indtryk af hvor
meget lyset udefra egentligt giver indvendigt.

Her kan noget af Aulaens enorme glasfasade ses. 

Jeg føler jeg mig specielt godt tilpas 2 steder: 12-gangen og i aulaen.
På 12-gangen synes jeg, at arkitekturen er lavet fantastsk godt. Gangen er meget smal og rimelig lukket, men den virker stadig behagelig grundet den enorme mængde af lys som kommer ovenfra. .

I aulaen føler jeg mig godt tilpas, selvom at rummet er meget stort. Jeg synes personligt at det er et meget inspirerende rum. Selvom at aulaen er et stort rum er akustikken ikke dårlig, og rummet er meget behageligt pga den store glasfasade som er ud til Grønnegården.

Gymnasiet minder mig selvfølgelig om et rituelt rum, nemlig et bibliotek, da der er god grund til læring, fordybelse og arbejdsproces. 

Dekonstruktivisme

Jeg var der ikke til denne time..

Praktisk øvelse med ostevoksskulptur

Her ses min ostevoksskulptur som jeg i dag har færdiggjort.

Her er den skitse som jeg er gået ud fra.

Her ses min figur på front

Jeg har valgt at lave min skulptur som mimesis, da man hurtigt kan se hvad skulpturen forestiller, nemlig et menneske i bevægelse, som en ballerina. Jeg har valgt at lave min skulptur i hvis ostevoks, da jeg synes det ville gøre den mere rolig og statisk at se på, da hvid er en meget uskyldig og rolig farve.

Her ses min skulptur fra siden af.

Unikke former af bevægelse i rummet,
Af Umberto Boccioni, 1913

Jeg har valgt at perspektivere min skulptur, til denne abstrakte skulptur, hvor forvrængingen er tydelig. Ved denne skulptur, får man ikke direkte associationer med et menneske ved første øjekast, men man kan godt ane nogle menneskelige træk. Skulpturen er også meget kantet i fordhold til ballerinaen, som har bløde former, som et menneske. Også farverne er meget forskellige, hvor jeg vil mene, at min er en rolig farve, hvor Umberto's viser en mere rustik og hård side, da jeg med farven og de skarpe kanter, får associationer med en riddersustning. Jeg har valgt denne, da jeg synes at den er meget modsat af min skulptur, og det er tydeligt at se, at kunsteren har arbejdet med andre ambitioner/mål end jeg.

Teoretisk opsamling/perspektivering som afslutning af emnet

Vi har i billedkunst arbejdet med forvrængning og mimesis.
Jeg har valgt dette billede til at vise forvrængning:

"Spiralformet udvidelse af muskler i bevægelse"
af Umberto Boccionis.

Her ses det tydeligt, at kunsteren har benyttet forvrængning, da han kreerede dette kunstværk. Ved første øjekast får man ikke direkte associationer med et menneske. Alligevel får man efter et stykke tid, øje på lighederne med menneskekroppen. Kunsteren ville vise igennem skulpturen hvordan musklerne i menneskekroppen udvider sig, når mennesket bevæger sig.













Til at vise mimesis, har jeg valgt denne:

"Venus fra Milo"

Her ses det, at kunsteren har benyttet sig af mimesis/idealisering. Denne skulptur, afbilleder kvinden datidens skønhedsideal fra antikkens Grækenland.
"Venus fra Milo" er perfektionen fra tiden, og kroppen er mere "opnåelig" end Umberto Boccionis´ værk. I begge skulpture, ses det menneskelige, men Boccionis´ er blot ikke det menneske som vi ser.

Ekskursion - Teoretisk refleksion.

Vi var med vores billedkunsthold en tur på Holstebro's kunstmuseum den 7/1-2015.

Jeg synes, at besøget på museet var meget lærerigt. Jeg synes det var utrolig spændende, at få lov til at se nogle kunstværker i virkeligheden, efter et langt forløb med teoretisk arbejde hjemme på skolen. Jeg synes specielt, at værket Death is not the end af Martin Erik Andersen gjorde særligt indtryk på mig, da den var meget anderledes. Desuden synes jeg, at undre kammeret var utroligt spændende og mystisk, hvilket gjorde at man kunne benytte lang tid derinde. .

Vi fik til opgave af analyserer Martin Erik Andersen' værk Death is not the end fra 2008. Det er en udstilling i et rum, som strækkes ud over hele rummet. Tæppet, som er støbt i silikone, er fokuspunktet, som i virkeligheden er cirka. 220cm højt og 190cm bredt.
Vores førstehåndsindtryk på udstillingen var, at det var meget mærkeligt og kedeligt.

På forsiden af udstillingen ses et hvidt tæppe i hjørnet, et printet billede på gulvet og et slags fuglestativ med 3 lamper i henholdsvis: pink, gul og grøn. På jorden ligger en stang, hvor der ligger 3 klude på. Desuden er der et vævet, mønstret, arabisk tæppe i silikonesvøbning, som bagfra er oplyst af lyselilla neonlys.
På bagsiden ses en lampe/lys som er dæmpet med et lille tæppe over. Der er et lille stativ med små spejle og en slags arabiske "drømmefangere", og bagved der ses et stort spejl. Der kan bagved udstillingen høres arabisk/armensk musik, som er dækket af et hvidt traditionelt klæde. Den store silikonesvøbning "står op ad" et stativ, som på bagsiden desuden indeholder 3 tæpper, stof og en arabisk avis.

De associationer jeg får, når jeg ser denne udstilling er først og fremmest at det er meget hvidt/lyst og oplyst. Det virker meget traditionelt (med det arabiske), men det er en meget anderledes og underlig udstilling, som sætter tankerne igang. Det er en meget tre-demintionel effekt man får, da man skal bevæge sig omkring værket, for at få den fulde effekt. Den viser en meget kulturel oplevelse også.

Vi har for at forstå udstillingen bedre, fået special viden på museeet. Udstillingen her, symboliserer himlen, og har været en del af en mørklagt udstilling. Vi kan også tydeligt se at det symboliserer himlen, da det hele er så lyst og behageligt at se på. Kunstneren ville se på hvordan mennesker vil bevæge sig rundt i et mørkt rum. Han ville skabe et møde med det kendte og det ukendte (lys, farver, bevægelse, krop og rum). Det er svært at se hvad kunstneren mener med udstillingen, men han vil helt sikkert have os til at undre sig. Han vil sætte tankerne i gang på beskuren, lige fra det man indtræder i rummet

Udstillingen set forfra, venstre side.

Udstillingen set forfra.

Udstillingen set fra siden i frøperspektiv.

Udstillingen bagfra, højre side.

Close-up af én af "drømmefangerne.

Bagfra.

Praktisk øvelse: croquis-tegninger

Vi har i dag arbejdet med croquis-tegninger. Det var utroligt spændende og lærerigt med en praktiskøvelse efter et stykke tid med teori.
Da jeg er meget perfektionistisk og gerne vil gøre det bedst muligt hver gang, fandt jeg øvelsen meget svær og anderledes, specielt i starten. Det var svært, at skulle nå at skitsere en hel menneskekrop på omkring 30-60 sekunder.
Jeg synes det var spændende, at skulle tegne mennesket i forskellige positioner, og med forskellige skitsestrategier.

Jeg har valgt denne skitse, da jeg synes den vil være utrolig spændende, at skulle lave i ostevoks. Denne skitse har jeg også valgt, da den er meget statisk. Jeg synes at den på en eller anden måde er lidt smuk, da den tydeligt er mimesis. Det kan hurtigt ses, at bevægelsen er en balletdanser.