Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 6)

Vi har i dag færdiggjort vores eksamenprojekt. Vi startede med at male sokkelen over én gang til med sort dækfarve, så træfarven ikke kunne ses igennem. Derefter klipsede vi de 3 piger fast på sokkelen med en klipse-pistol. Her blev vi nød til at gøre det om et par gange, da vi ikke synes at de stod præcis som De tre gratier gør på det originale billede. Vi ville gerne tydeliggøre vores parafrase, ved at de står på den præcis samme måde.

Til sidst ville vi prøve at få sokkelen til at gå i ét med de tre. Derfor lagde vi ostevoks på sokkelen, så det ligner en jordbund. Vi synes dermed at vores projekt er blevet som vi forventede og vi er tilfredse.

Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 5)

I dag har vi færdiggjort de tre skulpturer helt. Vi har påbegyndt deres sokkel som vi først har malet sort. For at tydeliggøre parafrasen til de tre gratier, vil vi bygge natur op af ostevoks fra vores sokkel. På den måde vil naturen gå i ét med de tre skulpturer, og de bliver forbundet med sokkelen, i stedet for at sokkelen bare fungere som en understøttende flade, altså den bærende del skal gå i ét med resten.

Næste modul vil vi koble de tre piger til sokkelen og vi vil opbygge naturen af ostevoksen.

Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 4)

I dag fik vi næsten færdiggjort vores tre ostevoksskulpturer. Næste gang skal vi glatte dem lidt mere ud, og prøve at gøre dem lidt mere naturlige. Desuden mangler vi at få de sidste former på den midterste (den tykke) af skulpturene. Vi skal desuden næste gang finde ud af hvordan vi tydeliggøre parafrasen til De tre gratier, ved at lave en understøttende flade til dem. 

Dette er den handicappede. 

Dette er den tykke.

Dette er den tynde.

Her prøver vi at holde det tre sammen,
på den måde vi ønsker dem. 

Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 3)

I dag kørte vi videre med vores 3 ostevoks skulpturer. Vi har nu fået påbegyndt med ostevoksen. Vi vil prøve såvidt muligt at være færdig med at lægge ostevoksen på næste gang, så vi de sidste par gange kan fokusere på at glatte ostevoksen ud og dermed gøre dem mere naturlige og selvfølgelig lave et sokkel.

Eksamensprojekt - Parafrase - identitet (modul 1+2)

Vi har i dag besluttet os for, at vi gerne vil arbejde med "De tre gratier" af Peter Paul Rubens, som er et smukt maleri fra barokken. Vi har besluttet os for at lave en parafrase som omhandler "det nutidige menneske og dets identitet".

Her ses vores skitse. Vi vil arbejde omkring kropsidealet. I barokken var kropsidealet som kvinderne på Peter Paul Rubens maleri. I dag er idealet kort sagt, at være tynd og med store bryster. Kropsidealet er for mange mennesker svært at nå. Men vi synes ikke der burde at være en ideel krop. Vi lever i en verden hvor alle er forskellige, så vores parafrase er med 3 forskellige menneskekroppe, som er vidt forskellige, men perfekte på deres måde. En tynd/høj, en tyk/lille og en handicappet. 

Vi har arbejdet videre med ideen, og vil fuldføre det som tre sammenhængende skulpturer. 

Vi begyndte på at lave "skelettet" til de tre skulpturer i ståltråd, så vi næste gang kan begynde på ostevoksen.

Dannelsens Rum - Det Rituelle Rum

Registrering af Herning Gymnasium og Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum.

Her kan prismen på musseet ses udefra, og
dens enorme glasfasade, som giver lys.

På museet følte jeg mig bedst tilpas nede i prismen. Efter at have været i den runde del af museet, hvor akustikken var dårlig og utrolig forstyrrende for oplevelsen, var det rart at komme ned i prismen, hvor man følte at man kunne tale frit. Desuden gjorde det store trekantede vindue meget for belysningen, og rummet blev dermed åbnet op. Det er utroligt hvad belysning kan gøre, da det jo egentligt er et rum under jorden, som normalt ikke er så behagelige at befinde sig i.

Her kan prismens glasfasade ses indefra.
Dette billede kan danne indtryk af hvor
meget lyset udefra egentligt giver indvendigt.

Her kan noget af Aulaens enorme glasfasade ses. 

Jeg føler jeg mig specielt godt tilpas 2 steder: 12-gangen og i aulaen.
På 12-gangen synes jeg, at arkitekturen er lavet fantastsk godt. Gangen er meget smal og rimelig lukket, men den virker stadig behagelig grundet den enorme mængde af lys som kommer ovenfra. .

I aulaen føler jeg mig godt tilpas, selvom at rummet er meget stort. Jeg synes personligt at det er et meget inspirerende rum. Selvom at aulaen er et stort rum er akustikken ikke dårlig, og rummet er meget behageligt pga den store glasfasade som er ud til Grønnegården.

Gymnasiet minder mig selvfølgelig om et rituelt rum, nemlig et bibliotek, da der er god grund til læring, fordybelse og arbejdsproces. 

Dekonstruktivisme

Jeg var der ikke til denne time..